Botulinumtoksin injiceret omkring den smertegivende nerve, kan give længerevarende smertereduktion.
Botulinumtoksin er mest kendt for dets udbredte brug til kosmetiske anvendelse til reduktion af rynker, men har også vist sig effektivt i behandling af forskellige medicinske tilstande, herunder neuropatiske smerter.
Proceduren tager ca. 20 minutter for ultralydsvejledt injektion af botulinumtoksin ved én nerve og ca. 10 minutter minutter ekstra for hver supplerende nerve, hvis der er flere nerver, som er involverede.
Book tid til denne behandling, hvis en forudgående diagnostisk undersøgelse har fastlagt grundlaget for behandling med botulinumtoksin.
Cryoneurolyse er ikke bare kulde. Cryoneurolyse er højt specialiceret lægefaglig behandling, hvor præcis, lokaliseret frysning at en nerve, blokerer smertesignalet fra nerven over en længere periode. Cryoneurolyse benyttes til smertebehandling af neuropatiske smerter samt øvrige smerter, hvor nerver er tilgængelige for behandling.
Botulinumtoksin (Botox), præcist ultralydsvejledt injiceret omkring en neuropatisk nerve, er efter vores vurdering den bedste behandling af kroniske neuropatiske smerter. Behandlingen kan give betydelig smertelindring hos ca. 50-60%, uden, eller med minimale bivirkninger. Botulinumtoksin er vores førstelinje behandling af neuropatiske smerter.
Binyrebarkhormon dæmper inflamatoriske smerter. Præcis ultralydsvejledt injektion kan behandle smerter fra bevægeapparatet. EpicNordic har særlig ekspertise med injektion i sacroiliaca-ledet (SI-led), som kan afhjælpe nedre rygsmerter, der hos 15-25% skyldes inflammation omkring SI-leddet.
Den medicinske smertebehandling rammer bredt, og kan være den bedste behandling hvor interventionel behandling ikke er mulig, eller hvor medicin er fordelagtigt frem for intervention. Forudsætningen er en kvalificeret gennemgang af medicinske muligheder og individuel tilpasning af behandling.