Diagnostisk undersøgelse er den primære indgang til interventionel behandling af dine smerter.
Den diagnostiske undersøgelse hos EpicNordic gennemgår i detalje din smertehistorie og forsøger at kortlægge præcis de nerver, som er involverede i smerten.
Den diagnostiske undersøgelse er indgangen til alle interventionelle behandlinger, fordi den ofte vil øjensynliggøre den specifikke årsag til smerterne, og give et billede af behandlingsmulighederne.
Vi afsætter en time til den diagnostiske undersøgelse, for at komme i dybden med smerteårsagen. Inkluderet i den diagnostiske undersøgelse er diagnostiske blokader, som anlægges succesivt for nerver indtil den smertegenererende eller smerteførende nerve er identificeret.
Dette vil være den den rigtige undersøgelse at booke som den første undersøgelse, hvis en grundlæggende diagnostisk gennemgang ikke er genenmført tidligere.
Cryoneurolyse er ikke bare kulde. Cryoneurolyse er højt specialiceret lægefaglig behandling, hvor præcis, lokaliseret frysning at en nerve, blokerer smertesignalet fra nerven over en længere periode. Cryoneurolyse benyttes til smertebehandling af neuropatiske smerter samt øvrige smerter, hvor nerver er tilgængelige for behandling.
Botulinumtoksin (Botox), præcist ultralydsvejledt injiceret omkring en neuropatisk nerve, er efter vores vurdering den bedste behandling af kroniske neuropatiske smerter. Behandlingen kan give betydelig smertelindring hos ca. 50-60%, uden, eller med minimale bivirkninger. Botulinumtoksin er vores førstelinje behandling af neuropatiske smerter.
Binyrebarkhormon dæmper inflamatoriske smerter. Præcis ultralydsvejledt injektion kan behandle smerter fra bevægeapparatet. EpicNordic har særlig ekspertise med injektion i sacroiliaca-ledet (SI-led), som kan afhjælpe nedre rygsmerter, der hos 15-25% skyldes inflammation omkring SI-leddet.
Den medicinske smertebehandling rammer bredt, og kan være den bedste behandling hvor interventionel behandling ikke er mulig, eller hvor medicin er fordelagtigt frem for intervention. Forudsætningen er en kvalificeret gennemgang af medicinske muligheder og individuel tilpasning af behandling.