nedre rygsmerter
Lændesmerter har mange årsager. Men ca. 15-25% af alle kroniske smerter fra lænderyggen vurderes at være forårsaget af smerter omkring sacro-iliaca leddet (SI-leddet), som er vist med en cirkel på figuren. Smerter fra SI-leddet, som også kaldes SI-leds dysfunktion, overses og bliver derfor underbehandlet.
Trykkende, strammende smerte i lænderegionen, ofte med udstråling til balle, lyske elle ben. Ofte forstyrret sidde-mønster med hyppigt skiftende stilling da positionen udløser smerten. Smerten kan i varierende grad forværres ved aktivitet, men ofte er almindelig gang smerteudløsende. Ved liggende stilling kan smerten lindres, men mange oplever også smerter liggende på ryggen eller på den smertegivende side.
Det er EpicNordic’s erfaring at lændesmerter forårsaget af SI-leds dysfunktion ofte mistolkes som bl.a. ischias-smerter eller diskusprolaps, og den korrekte behandling overses derfor.
Smerteårsagerne fra SI-leds dysfunktion kan typisk ikke ses på en skanning. Så med mindre sundhedspersonen har klinisk erfaring og viden om SI-leds dysfunktion, så vil mistanken ikke opstå.
En normal CT- eller MR skanning af SI-leddet kan altså hverken be- eller afkræfte SI-leds dysfunktion.
Den bedste diagnostik sker ved præcis blokade af de specifikke nerver, som forsyner SI-leddet og strukturerne omkring SI-leddet. Et positivt respons, med betydelig smertereduktion efter disse blokader, kan hurtigt give diagnosen. Alene en diagnose af SI-leds dysfunktion kan forhindre forkerte operationer, f.eks. ryg- eller hofteoperationer.
Lændesmerter grundet SI-leds dysfunktion kan ramme voksne i alle aldre. Lændesmerterne kan formentligt forårsages af både faldtraume mod sæderegionen, opstå som komplikation efter graviditet og fødsel, udløses af stillesiddende arbejde eller strukturelle belastninger pga. for eksempel benlængdeforskel, men årsagen er ofte ukendt.
Smerteårsagen må formodes at være irritative belastninger, inflammation, da binyrebarkhormon kan reducere eller fjerne smerten.
(Se oversigt til højre)
EpicNordic kan diagnosticere SI-leds dysfunktion som årsag til lændesmerterne.
Denne information kan i sig selv forhindre unødig kirurgi på mistanke om anden smerteårsag.
EpicNordic er desuden eksperter i behandlingen af lændesmerter udløst af SI-leds dysfunktion, og har en meget høj rate (>90%) for behandlingssucces med betydelig smertereduktion.
Behandlingseffekten er oftest langvarig ca. 4-12 måneder.
Den relevante ydelse for opstart af diagnostik og behandling er: