nerveafklemning
Pudendal neuralgi er nervesmerter og neuropatiske symptomer forårsaget af påvirkning af nerve pudendus.
Pudedal neuralgi kan give varierende grader af brændende, skærende, stikkende eller elektriske smerter i nervens forsyningsområde, hvilket er det perineale, perianale område samt penis og scrotum hos manden og vulva og vagina hos kvinden.
Grundet nervens forsyningsområde kan neuropati af nerven påvirke den seksuelle funktion og nydelse, bl.a. på grund af smerter. Desuden kan nervepåvirkningen også give forstyrrelse af vandladning via autonome nervefibre til den eksterne lukkemuskel i urinvejen.
Årsagerne til pudendal neuralgi formodes at være flere.
Det er muligt at denne usikkerhed omkring årsagsforklaringen er relateret til de historisk begrænsede diagnostik- og behandlings-muligheder, som derved ikke har formået at afgrænse årsagerne.
Neuralgi generelt opstår som følge af 3 årsager:
Nerveskade eller afklemning/påvirkning af nerve pudendus kan ikke ses direkte ved almindelig CT- eller MR-skanning.
Afklarende diagnostik af nervens involvering kan udføres ved en kombination af kliniske fund og symptomer, samt smertelindring ved præcis ultralydsvejledt blokade af nerve pudendus.
EpicNordic’s kerneekspertise er diagnosticering af smerteårsager med specifikke ultralydsvejledte blokader af neuropatiske nerver. Dette kan også udføres for nerve pudendus.
Ved fravær af tilstrækkelig effekt ved medicinsk behandling, og inden kirurgisk release i udlandet forsøges, synes det oplagt at benytte langt mindre invasive interventionelle muligheder, som har vist sig effektiv ved neuralgier af andre nerver.
EpicNordic har forudsætningerne til af gennemføre denne behandling i form af ekspertise i ultralydsvisualisering af nerver, det nødvendige high-end ultralyds udstyr, og erfaringen med behandling af neuralgier.
EpicNordic er interesseret i at benytte disse forudsætninger til at afklare behandlingsmuligheder for patienter med pudendal neuralgi.
Ved indeklemning af nerve pudendus vil hydrodissektion omkring nerven samt binyrebarkhormon til at reducere inflammation teoretisk kunne afhjælpe nogle af disse tilfælde. Dette er erfaringen fra andre tilfælde af nerve-afklemning og neuralgi.
Ved indeklemning af nerven grundet irritation/inflammation af omkringliggende ledbånd (ligamentum sacrospinale og sacrotuberale) kan disse ledbånd injiceres direkte med binyrebarkhormon.
Ved nerveskade hvor modulerende behandling af symptomerne vil være den korrekte behandling, har botulinumtoksin erfaringsmæssigt god effekt (50-60%) ved andre neuralgier. Botulinumtoksin kunne ligeledes tænkes at reducere en del af den muskel-tension fra muskel obturator internus, som nerven hviler på i Alcocks kanal, og derved reducer tryk på nerven, hvilket der er enkelte beskrivelser af i litteraturen.
EpicNordic har lavet en udrednings- og behandlings-ydelse specifikt til pudendal neuralgi, og til reduceret pris, da behandlingseffekten af disse interentionelle behandlinger ikke er afklaret.
Se vores ydelse for en nærmere beskrivelse.
(Se oversigt til højre – der er parentes omkring de forventede mulige behandlingstilbud, som ikke er beskrevet afprøvet i litteraturen)
Binyrebarkhormon kan dæmpe irritation/inflammation i væv, herunder ledbånd. EpicNordic har erfaring med specifik injektion af binyrebarkhormon ved det sacrospinale og sacrotuberale ligament som omkranser nerve pudendus. Ved indeklemning af nerven ved disse ligamenter, vil binyrebarkhormon sandsynligvis kunne afhjælpe symptomerne i mange tilfælde.
Hydrodissektion kan kortvarigt give ‘plads’ omkring en nerve, ved indsprøjtning at saltvand omkring nerven. Saltvandet optages hurtigt af vævet omkring nerven, men i nogle tilfælde har denne procedure vist effekt ved anden neuralgi. Kombineret med binyrebarkhormon, til reduktion af irritation/inflammation af vævet omkring nerven kan dette have yderligere effekt.
Kirurgi til release af nerven kan udføres, men udføres formentlig ikke i Danmark.
Botulinumtoksin (Botox) kan erfaringsmæssigt reducere smertesignalet ved nervesmerter hos ca. 50-60%. Desuden kan botulinumtoksin teoretisk reducere tensionen af enkelte muskelfibre fra muskel obturation internus, som nerven hviler på i Alcocks kanal. Behandlingen med botulinumtoksin af nerve pudendus er ligesom ovenstående ikke beskrevet i den medicinsk litteratur, så erfaringen begrænset til neuralgi fra andre nerver. Denne behandling synes relevant ved formodet nerveskade.
Neuromodulation er beskrevet i enkelte tilfælde i udenlandsk litteratur. EpicNordic har forhørt sig hos enkelte hospitalsafdelinger i Danmark, som ikke har kendskab til at neuromodulation udføres til pudendal neuralgi i Danmark. Proceduren ved neuromodulation besværliggøres af en svær adgang til de involverede sakrale nererødder.
Cryoneurolyse vil i nogle tilfælde kunne genenmføres (ved kort adgang og meget synlig nerve) men en komplet blokade af nerve pudendus med komplet følelsesløshed i nervens forsyningsområde, og komplet ophør af nervens funktion, synes ikke at være en acceptabel bivirkning ved behandling. Formålet med behandling må være at genoprette nervens naturlige funktion, eller dæmpe symptomerne, ikke at blokere nervens funktion.
Neurektomi samt termisk og kemisk neurolyse kan ikke anses for brugbare behandlinger af samme årsag som for cryoneurolyse. Dette forstærkes desuden af risikoen for smertefuld neurom-dannelse og den uoprettelige nereskade, som disse behandlinger medfører.
Medicinsk smertebehandling er muligt, og udføres bedst i regi af smertespecialister.
Den relevante ydelse for opstart af diagnostik og behandling er: