Neuropatiske smerter efter operation er den hyppigste smerteårsag hos EpicNordic smerteklinik. Smertescoren er høj og smerterne er invaliderende. Smertepatienter hos EpicNordic med neuropatiske smerter efter operation har en gennemsnitlig smertescore på 4 i hvile og 8 ved aktivitet. 71% har forsøgt medicinsk smertebehandling inden vi ser dem i klinikken. 19% har fået morfin. Dette er EpicNordic’s basis for vores forskning med henblik på at tilbyde en bedre smertebehandling til mennesker med neuropatiske smerter efter operation.
Vedvarende smerter efter operation er hyppig neuropatiske smerter, forårsaget af kirurgisk læsion af mindre nerver under kirurgien. Ved mange typer af kirurgi er det slet ikke muligt at undgå gennemskæring af sensoriske nerver. Dette er gældende ved flere typer af bl.a. hoftekirurgi, knækirurgi, kirurgi på bryst og brystvæg samt maven (abdomen).
I nogle tilfælde drejer det sig om større sensoriske nerver, som kirurgen er bevidst om at skulle undgå, men hvor læsioner alligevel forekommer. I andre tilfælde drejer det sig om mindre sensoriske nerver, som ikke kan undgås, eller mindre nerver hvor man ikke er opmærksom på det tætte forløb ved det kirurgisk felt.
Selv små nerver kan give betydelige kroniske smerter.
Nerveskader og kroniske nervesmerter produceres dagligt på alle kirurgiske afdelinger på sygehusene.
Forskellige typer af kirurgi har forskellig hyppighed af nerveskade og neuropatiske smerter. Internationale undersøgelser, blandt flere normale operationstyper, inkluderende knækirurgi, brystkirurgi og abdominalkirurgi, viser en gennemsnitlig hyppighed af efterfølgende neuropatiske smerter, 6 måneder efter operationen, på ca. 30% (Journal of Pain).
Disse smerter er ikke alle alvorlige eller invaliderende, men det peger alligevel på en betydelig for neuropatiske smerter efter operation.
Det kan være svært at opdage, at smerter er relateret til nerveskade efter kirurgi. Neuropatiske smerter er ikke en kirurgisk specialkompetance, og mange kirurgisk afdelinger vil ikke få mistanken til nerveskade og nervesmerter, som årsag til de vedvarende postoperative smerter.
Dette har den konsekvens, at nervesmerter efter operation ofte tolkes som et kirurgisk problem, hvor smerterne kan behandles ved fornyet eller gentagen kirurgi. Nerveskade og neuropatiske smerter efter kirurgi kan aldrig behandles med mere kirurgi.
23% af smertepatienterne hos EpicNordic, men nerveskade og nervesmerter efter kirurgi, har fået foretaget unødig supplerende kirurgi, på forkert mistanke om smerteårsagen.
I nogle tilfælde er det naturligvis relevant med supplerende kirurgi, hvis smerterne ikke skyldes nervesmerter. Men i de flest tilfælde vil det være relevant med sikkerhed for ikke-neuropatisk årsag, inden supplerende kirurgi genenmføres (se Interventionel diagnostik nedenfor).
Hvis mistanken om neuropatiske smerter opstår, så vil disse hyppigst bliver diagnosticeret hos de offentlige tværfaglige smerteklinikker. Behandlingen som tilbydes der, består af medicinsk smertebehandling, fysioterapi og psykologisk støtte.
Dette er et væsentligt og godt tilbud. Men lægerne i de tværfaglige smerteklinikker er ikke eksperter i interventionel smertebehandling, ultralyd, nerveidentifikation og selektive nerveblokader. Det har to konsekvenser:
EpicNordic smerteklinik udfører altid præcis diagnostik af den smertegivende nerve. Denne diagnostik er grundlaget for alle interventionelle behandlingsmuligheder.
Interventionel diagnostik, i form af specifikke ultralydsvejledte diagnostiske nerveblokader med lokalbedøvelse, giver nye muligheder for præcis identifikation af den smertegivende nerve ved nervesmerter efter kirurgi. Blokade af nerven og efterfølgende smertefrihed er en sikker diagnose af den smerteførende nerve.
Desuden kan EpicNordic’s specialkompetence i ultralydsgenkendelse af nerver muliggøre visualisering af de enkelte nervegrene, som ofte kan følges i deres forløb direkte genenm det kirurgisk område.
Vi har mere udførligt beskrevet vores diagnostiske procedure her på websitet.
Lægerne hos EpicNordic har i mere end 15 år forsket intensivt i nerveblokader samt ultralydsidentifikation af nerver og nerveforløb på hele kroppen. Det er denne specialkompetence som giver nye muligheder for diagnostisk og smertebehandling af neuropatiske smerter. Se vores forskningsportefølje.
Efter identifikation af den neuropatiske nerve, er der flere interventionelle behandlingsmuligheder af smerter efter kirurgi. Disse omfatter bl.a.:
Få et overblik over smertebehandling eller læs mere om specifik interventionel smertebehandling.